Kom pludseligt til at tænkte på en klienter, midt under ‘de fem tibetanere’ her til morgen. Vi har haft 3 sessioner, og hver gang har det handlet om; at præstere, at være perfekt, at ‘regne ud’ og tilpasse sig andres ønsker og forventninger; at fornægte egne behov i en grad at kroppen kvittere med sygdom, at please manden, chefen, veninderne; at være den dygtigste, smukkeste, bedst lønnede – kort sagt, at være uangribelig perfekt på alle niveauer. Og pludselig slog det mig – Hvornår skal vi tale om kærlighed, nydelse, livsglæde? Jeg gik i stå midt i den fjerde tibetan – Ja, hvornår skal vi egentligt det? Og så var det mors meget nøgtern stemme kom ind,
“Vi kan tale om Kærlighed, når du har spist dine grøntsager!
Nåhr ja, det er jo sådan det er, – tak mor. Vi kan tale om kærlighed, nydelse, livsglæde, når vi har gjort vores pligt; når vi har opfyldt vores rolle; når vi har pleaset alle parter; passet børnene og de gamle, og betalt vores husleje; – der er bare dælens mange rosenkål på den tallerken!
Såeeee, jeg tror måske bare jeg vil starte mit eget lille rodsige oprør, og fremover foreslå: “Skal vi ikke, bare i dag, starte med desserten?
Knus
Karin