Kært barn har mange navne
Der tales og skrives meget om angst i disse tider. Før i tiden var angst hos børn ikke noget man interesserede sig særligt meget for. Tanken var, at det nok gik over af sig selv når barnet blev voksen.
I dag ved man, at angste børn i høj grad bliver angste voksne.
Og kært barn har mange navne.
Særlig sensitiv, nervøst anlagt, genert, sensitiv, følsom, perfektionistisk, forsigtig, trodsigt, eller usikker er nogle af de ‘labels’ vi ofte hæfter på, når et barn ikke udfolder sig på samme måde som sine jævnaldrene.
Hvad er angst
Angst er en naturlig reaktion hvis man oplever fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og for eksempel flygter eller forsvarer os når vi føler os truet. Angst er en overlevelsesmekanisme, som vi alle har.
Men nogle reagerer med angst på ting eller situationer, hvor der ikke rationelt er fare på færde.
Det vil sige, at angstreaktionen er ude af proportion med den reelle fare.
For eksempel er det hensigtsmæssigt at reagere med angst, hvis man står overfor en stor farlig bjørn.
Men ikke hvis det er en venlig censor til eksamen man står overfor.
Hvordan ved jeg, om mit barn har angst
Det kan være svært at vurdere præcist, hvornår der er tale om naturlig angst, og hvornår der er tale om overdreven angst.
Hvis du over en periode på tre måneder oplever flere af disse symptomer hos dit barn, kan det være et tegn på angst.
Hvis du kan sætte ✓ ved to eller flere udsagn over en længere periode (mere end 3 måneder) er det muligt, at dit barn kan have en angstlidelse.
- har svært ved at sove alene
- har svært ved at falde i søvn
- hele tiden søger beroligelse
- bekymrer sig om alt
- stille mange spørgsmål som starter med: Hvad nu hvis….?
- ofte har ondt i maven / hovedpine uden fysisk årsag
- har det svært med andre børn og voksne
- ikke kan være alene
- vægrer sig ved at gå i skole
- trækker sig fra sport og sociale arrangementer
- lider af tvangstanker / tvangshandlinger
- er træt, trist og energiforladt
- dirre/ryster, hyperventilere og hjertet banker hurtigt.
Testen er på ingen måde uddybende, men kan give et fingerpeg om, at der kan være tale om angst.
Er barnet overdrevent angst eller bekymret i mere end 3 måneder, er der god grund til at gøre noget.
Ubehandlet kan en angstlidelse risikere at blive kronisk.
I Danmark regner man med, at i en periode på 12 måneder, vil ca. 5-10 % af alle børn og unge have det vi kalder en angstlidelse. Det vil i praksis sige mindst ét barn i hver skoleklasse.
Hun vil bare have sin vilje
De forældre jeg møder må ofte lægge ryg til bemærkningen:
“Dit barn vil jo bare have sin vilje (Og du lader dig trække rundt i manegen)”
Det kan være svært især for udenforstående at se forskellen på et barn som har angst, og et barn som prøver at få sin vilje.
Men der er nogle fællestræk ved børn der har angst.
Angste børn kan for eksempel:
- Være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre (men ikke nødvendigvis hjemme).
- Komme ude af balance hvis de laver fejl, eller hvis der sker forandringer i rutinen.
- Være enspændere, og kun have lyst til at være sammen med få mennesker, de er trygge ved (som kan være ældre eller yngre end dem selv).
- Sjældent svare på spørgsmål og sjældent sige noget af sig selv.
- Blive syge, når de skal præstere noget i skolen.
- Klynge sig til forælderen i situationer uden for hjemmet.
- Være bekymret for, at ”slemme” ting skal ske.
- Være bekymret for at gå i skole efter ferier eller måske efter en weekend.
- Undgå eller undvige vanskelige eller uvante situationer for eksempel ved at finde på undskyldninger eller blive syg.
- Miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.
- Være perfektionistiske, for eksempel ved at bruge overdrevent lang tid på lektier.
- Være diskuterende, især i forsøget på at undgå en frygtet situation.
- Være pessimistiske og have let ved at komme i tanke om ting, der kan gå galt i enhver situation.
De børn jeg møder i klinikken er velopdragne, intelligente, og alt andet en uopdragne og trodsige.
Forældrestil og ængstelige børn
Alle forældre har en ‘Forældrestil’. Der er mange forskellige betegnelser for eksempel:
- Tilladende forældrestil
- Autoritær forældrestil
- Overinvolverende forældrestil
- Og mange andre betegnelser.
Man ved rigtig meget om, hvilke betydning de forskellige forældrestile har for børns udvikling og trivsel på forskellige områder.
I forhold til ængstelige børn, så ved man også, hvilken forældrestil som er ‘God Forældrestil’.
God forældrestil betyde en forældrestil, som ikke fodrer angsten, og som styrker børns selvtillid.
Jeg holder foredrag om ‘God Forældrestil’ i forhold til ængstelige børn.
Et af de foredrag har jeg fået optaget, og du kan se det gratis her: https://vimeo.com/280819489