Kravafvisende, udadreagerende, indelukket og ‘fucking lorte luder’
Kender du til et barn som er virkelig grov i munden?
Som er kravafvisende stort set 100% af tiden?
Et barn som måske er så udadreagerende, at der bliver slået, sparket og spyttet?
Et barn som løber væk når ting bliver svært, og som ikke vil tale om det?
Måske gør du ikke det.
Det kan være, at du kender et barn, som booster sit behov for trøst, som vil krammes og trøstet hele tiden, som ofte siger ‘Jeg savner dig’.
Men det er ikke den strategi det handler om, i dette nyhedsbrev.
Lige nu og her handler nyhedsbrevet om børn, som er ‘Overreguleret’ (følelsesmæssigt) – altså om børn hvis adfærd svarer til de første punkter.
For dem kender jeg!
Jeg møde dem hver eneste uge, når nye familier melder sig til forløbet SuperSej Forælder.
Jeg kender også de andre børn.
Dem som savner, krammer, booster deres behov for trøst og som har en ikke alderssvarende selvstændighed.
Den strategi kalder man at være ‘Underreguleret’ (følelsesmæssigt).
Dem skal jeg nok komme tilbage til i næste nyhedsbrev.
Symptomets funktion
Uanset, om dit barn er følelsesmæssigt overreguleret eller underreguleret – så har adfærden en funktion.
Og hvad betyder det så?
Det betyder, at et barn fra naturens side er programmeret til at skabe tilknytning til forældrene.
Tilknytningen skal forenklet sagt, sikre, at forældrene opfylder barnets behov for mad, søvn, varme og kærlighed og ikke forlader barnet.
Når barnet ikke bliver mødt velafstemt i sine følelser, kan barnet begynde at bruge ovennævnte strategier (kravafvisende, udadreagerende m.v.)
Hvad vil barnet i virkeligheden opnå?
Forskerne har defineret 4 grundlæggende ting, som adfærden (på sin egen dysfunktionelle måde) skal sikre.
- Når barnet tror, at der er fare på færde søger det tryghed.
- Når barnet er oprevet søger det omsorg.
- Når barnet føler sig alene, søger det nærhed
- Når barnet oplever kaos (også indre kaos) søger det forudsigelighed, dvs, det som det allerede kender.
Som sagt: Adfærden/symptomet har en funktion for barnet.
På forløbet SuperSej Forælder har vi i de sidste mange uger nørdet med den overregulerede adfærd og den underregulerede adfærd.
Vi gør det på den måde, at vi laver en ‘Følelsesprofil’ på barnet. Når det er gjordt er vi i stand til sammen at afgøre, hvor vi skal tage fat først. Hver onsdag på Zoom, får forælderne sparring i forhold til emnet.
Vi nørder så med, hvordan vi så skal håndtere et barn, som for eksempel er følelsesmæssigt overreguleret.
Hvordan skaber vi balance – det er målet.
Hvad kendetegner et følelsemæssigt velreguleret barn?
- Et barn som er vel reguleret følelsesmæssigt kan:
- Dele følelser og kan komme videre fra dem igen.
- Bede om at blive trøstet, eller søger kontakt med andre, når noget er svært.
- Har et nuanceret følelsessprog, og reagerer på svære følelser på en aldersvarende måde, som passer til situationen.
- Er tillidsfuld og tryg i relationen til andre.
- Har en realistisk vurdering af, hvad et kan klare selv – og hvornår der er brug for andre.
Så hvis du sidder og tænker, at dit barn måske er overreguleret eller underreguleret, så er det tid til at spidse øre.
Forskningen fokuserer i disse år på at finde en fællesnævner i forhold til mistrivsel hos børn, unge og voksne.
Indtil nu hælder forskerne til, at netop følelsesreguleringen er en fællesnævner for mistrivsel.
Forstået på den måde at: Hvis følelsesreguleringen ikke er velafbalanceret, er der risiko for mistrivsel.
Så kære læser, hvad tænker du?
Har du brug for at vide mere om, hvordan man hjælper et barn som er enten overreguleret eller underreguleret?
På SuperSej Forælder forløbet, vil der fremadrettet blive lavet en følelsesprofil for dit barn.
Når den er lavet, bliver du vejledt i, hvordan du skal håndtere det næste gang du bliver mødt med ‘Fucking lorte luder’ eller et barn som bare altid har Nej-Hatten på.
I næste uge handler blogindlægget om underregulering