Dit (eget) selvbillede påvirker dit barns selvbillede
Mange af de forældre, jeg møder, føler sig pressede.
Ofte har de et ideal om at være “120 procent på.”
Døgnet rundt. Hele året. 24/7.
De ønsker at være forstående, lyttende og altid til rådighed i forhold til deres barn.
Der ser ud til, at forældreidealet i dag er noget i stil med:
“Du er en god nok forælder, hvis du har tid til dit barn, hvis du forstår dit barn, hvis du kan rumme alle dit barns følelser, hvis du skærmer, beskytter og servicerer dit barn.”
Men hvad hvis jeg siger, at det vigtigste ikke er, hvad du gør, men hvordan du ser dig selv?
Dit selvbillede styrer dine handlinger og derved også dine “resultater.”
Hvad er et selvbillede?
Dit selvbillede er din følelsesmæssige opfattelse af dig selv – dit billede af, hvem du er.
I dit selvbillede finder du din egen opfattelse af din personlighed, dit udseende, dine evner og færdigheder, egenskaber og kompetencer, dine styrker og kvaliteter, dine fejl og mangler.
Dit selvbillede er altså den måde, du opfatter dig selv på – og hvordan du tror, at andre opfatter dig.
Selvbilledet fungerer som en termostat
Du kan sammenligne et selvbillede med en termostat.
Er termostaten indstillet til for eksempel 20 grader, så kan temperaturen godt svinge sig op på for eksempel 25 grader – i en periode.
Men derefter vil den svinge tilbage til 20 grader igen.
Og sådan fungerer vi mennesker.
Vi kan gøre os umage i en periode.
Træne i fitnesscentret. Spise sundt. Stå tidligt op og meditere. Læse på aftenskolen. Arbejde frivilligt på Børnetelefonen.
Sagen er bare, at hvis du ikke har fået ændret dit selvbillede, så falder du snart tilbage i de vante folder.
Man kan også sige det på en anden måde:
Hvis du ser dig selv som en forælder, der konstant skal være “på,” så vil du også handle derefter.
Du vil tilsidesætte dine egne behov.
Tvivle på dig selv.
Overanalysere enhver situation.
Men hvis du ændrer dit selvbillede, kan du ændre din tilgang.
Forestil dig at se dig selv som en tryg, tydelig og kærlig forælder.
En, der sætter grænser uden dårlig samvittighed.
En, der ikke lader sig styre af frygten for at fejle.
At arbejde på sit selvbillede kræver vedholdenhed – og viden om, hvordan du skal gribe det an.
Men det kan lade sig gøre.
Selvbilledet skabes i relationen til andre
Dit barns selvbillede skabes i relationen til dig – og relationen til det omgivende samfund.
Så den gode nyhed er, at når du arbejder med dit eget selvbillede, så arbejder du også automatisk på at facilitere, at dit barn opbygger et godt og kærligt selvbillede.
I erkendelse af, hvor vigtig forældrenes selvbillede er for børnene, bliver hele dette emne inkluderet i nogle af de kommende “Angstfri Barndom”-forløb.
Du kan høre mere om det på den bootcamp, jeg holder til marts.
Gratis 5-dages bootcamp på Facebook
Fra den 10. til den 14. marts afholder jeg: Bootcamp til Angstfri Barndom.
På bootcampen, som er til forældre til børn, der lider under angst eller ængstelighed, kommer du blandt meget andet til at lære om:
Derfor er forældre nøglepersoner, når børn skal ud af angst.
Kend angsten – kend løsningen.
Myter, som spænder ben for forældrene.
Dit selvbillede er nøglen til varig forandring i din adfærd.
Forældrestil til ængstelige børn.
Sådan motiverer du dit barn til at overkomme ængsteligheden.
Myter, som spænder ben for forældrene.
Ros er godt, men ros kan også være fordummende.
Ubalanceret følelsesregulering fører til store konflikter.
Bootcamp til Angstfri Barndom – 10. til 14. marts 2025
Eventet foregår på Facebook og er helt gratis.