Undgåelse og sikkerhedsadfærd er to centrale begreber, som det er vigtigt for forældre til angste børn at være opmærksom på.
Undgåelse siger sig selv. Barnet gør alt for at undgå den situation som skaber angst. I forhold til børn med separationsangst, så går undgåelsen på, at udsætte eller undgå adskillelsen.
Ved sovetid kan trangen til at udsætte separationen vise sig ved at barnet: lige skal have en tår vand mere, en historie mere, et kram (igen), kommer op og spørger (igen) om noget der er svaret på,får ondt i maven, og så videre.
De lidt større børn kan fremtræde diskussionslystne: “Sofie skal først i seng kl. 9.00 / hvorfor må jeg ikke se lidt mere tv / i går sagde du at.. / jeg har tidligt fri i morgen, så…. / hvorfor må jeg ikke… / og så videre.Alt sammen i et ubevidst forsøg på at udsætte separationen.
Sikkerhedsadfærd opstår, når barnet bliver nødt til at gøre det, som barnet frygter. I forhold til at sov kan sikkerhedsadfærd være, at barnet kræver lyset tændt, døren åben, musik, x antal bamser, at mor sover i værelset, eller kræver forsikring om, at det må komme ind i forældrenes seng i løbet af natten
Hvis man som forældre støtter op omkring sikkerhedsadfærd, så fodrer man angsten. Barnet lærer ikke, at det ikke er farligt at sove.
At lære at spotte undgåelse og sikkerhedsadfærd er blandt de mest vigtige ting, når du skal hjælpe dit barn ud af angsten.