Kognitiv terapi i børnehøjde, på Skype

Så er projektet Cool Kids Skype godt igang. Jeg arbejder med Mikkel på 11 år fra Møn, og det går virkeligt fint.

Jeg har været lidt tøvende overfor, om der ‘kommer til at mangle noget’ når man ikke sidder sammen ved bordet. Den bekymring har jeg ikke længere.

Sådan gør vi
Mikkel og hans mor sidder med ‘Forældrenes øvehæfte’ og ‘Barnets øvehæfte’, og tilsvarende sidder jeg med de samme øvehæfter og kan følge med i opgaverne.

Ulemper
Cool Kids er i sin oprindelse et gruppebaseret forløb, så selvfølgelig er der noget gruppedynamik og erfaringsudveksling der mangler. Men nogen familier er i forvejen ikke specielt begejstret for gruppearbejde.

Fordele
På positiv siden er, at nogen gange er det bare ikke muligt at få logistikken til at gå op, og så er Skype et fantastisk alternativ. Det kan være svært for familierne at møde op på en fast ugedag, på et fast tidspunkt, i en by som måske ligger nærmest i den anden ende af landet.

Så alt i alt er jeg godt tilfreds. Cool Kids via Skype er mere fleksibelt, og foregår der hvor familien nu engang befinder sig, – også selvom barnet måske deler sin tid mellem 2 hjem.

Jeg vender tilbage med en update omkring Mikkels forløb senere.

Note: Som altid, er ‘Mikkel’ et opdigtet navn for at sikre anonymiteten.

graffiti-482379_1280

 

 

Flere artikler