Mon ikke alle kender til at have bestemte ritualer, som vi udfører dagligt eller ved særlige lejligheder, uden at der derfor er tale om ocd?
Det er helt almindeligt og især hos børn kan der være perioder hvor ritualerne fylder mere.
Det kan være ritualer omkring sengetid, hvor bamsen skal ligge på en bestemt måde, eller hvor hele forløbet med bad, nattøj, historie og så videre, skal foregå på en præcis samme måde, aften efter aften.
Og hvor der bliver ‘ballade’ hvis dele af ritualet ændres eller springes over.
I disse tider kan der også ske en stigning i antallet af børn, som får OCD i forhold til bakterier.
Det betyder at de begynder at vaske hænder i lang tid ad gangen, og mange, mange gange på en dag.
Ritualer ses også ofte hos sportsfolk, som føler at de skal udføre bestemte handlinger, inden de stiller op til en konkurrence.
Ocd
Der er en glidende overgang mellem at have ritualer og OCD (Obsessive Compulsive Disorder).
Man taler først om at det er OCD, når tvangssymptomerne har så stort et omfang, at de medfører lidelse eller i væsentlig grad påvirker barnets sociale funktion.
Omkring 2-3 % af befolkningen udvikler OCD-symptomer.
Det vil sige tvangstanker og tvangshandlinger som er helt dominerende i deres liv.
Hos børn og unge er det ofte tvangstanker som handler om at være bange for at blive smittet med sygdom.
Tvangstanken leder så til tvangshandlinger, hvor barnet eller den unge begynder at gennemføre lange vaskeritualer som skal gennemføres mange gange om dagen.
Jeg har mødt børn og unge som vasker hænder for eksempel 10 gange i træk, i mindst 5 minutter, flere gange om dagen.
Det er ret typisk, at trangen til at vaske hænder opstår hurtigt efter at den forrige håndvask er afsluttet.
Det ligger næsten i kortene, at angst for snavs og smitte kan betyde, at barnet isolere sig mere og mere for at undgå at udsætte sig for ting ‘ude i samfundet’ som udløser vaskeritualet og ubehaget.
Tvangstanker
Tvangstanker er tanker, billeder eller ideer, som vender tilbage i bevidstheden igen og igen.
Tankernes indhold er ubehagelige, og den ramte tænker også selv, at tankerne er overdrevne eller urimelige.
De mest almindelige tvangstanker hos børn handler om:
- Angst for snavs og smitte
- Angst for, at noget frygteligt skal ske
- Sygdom
- Død
- Symetri
- Religiøse tanker
- Angst for at gøre skade på sig selv eller andre.
Tvangshandlinger
Tvangshandliger er handlinger, som den der har OCD føler sig tvunget til at udføre igen og igen.
Handlingerne har det formål at komme væk fra tvangstankerne, eller at afværge at en frygtet katastrofe indtræder. Eller tvangshandlingerne tjener det formål at lette en spændingstilstand, et ubehag eller angst.
De mest almindelige tvangshandlinger er:
- Gentagelsesritualer
- Vaskeritualer
- At tælle/mentale ritualer
- Tjekking/kontrolritualer
- Symetritvang
Gentagelsesritualer kan være at tage trapperne flere gang, om og om igen, eller at tænde og slukke for lyset mange gange i træk.
Gentagelsesritualet reducere presset fra de negative tanker om, at der kan ske for eksempel forældrene noget.
Nogle børn kan ikke fortælle hvilke tanker der ligger bag, de oplever bare en lettelse når de udfører ritualet.
De gentagelsesritualer jeg ofte ser, er at barnet spørger forældrene om det samme og samme igen og igen.
Forældrene skal så svare på præcis den samme måde – hele tiden.
Spørgsmålene går ofte på, at forældrene skal forsikre barnet om at alt er ok.
Det betyder også, at nogle børn bliver ret vrede hvis de forhindres i at udføre ritualet.
Tjekkeritualer kan være at tjekke at døren er låst, komfuret slukket, at hunden stadig er inde i huset, og at strygejernet ikke er tændt.
Mentale ritualer kan være remser der skal gentages, at tælle til et bestemt tal, eller lave indviklede regnstykker i hovedet.
Mentale ritualer er ikke synlige for omverdenen, men de lægger optager hele barnets fokus, så det bliver vanskeligt at følge med i skole, følge med i samtalen, eller at koncentrere sig om at se en film.
Behandling af OCD
Den bedst dokumenterede behandling er Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), det vil sige man sætter ind overfor ‘tænkningen’ og overfor adfærden.
I forhold til at sætte ind overfor adfærden, er hovedmetoden eksponering. Eksponering betyder, at barnet gradvist og i små skridt bliver udsat for det som barnet er bange for. Ved OCD vil eksponeringen ofte bestå i at barnet gradvist skal skære ned på tvangshandlingerne.
Man kan eksponere for tvangshandlinger på forskellig måde:
- Udsætte ritualet
- Afkorte ritualet
- Ændre på ritualet
- Udføre ritualet med fuld opmærksomhed og omhyggelighed ( i stedet for at jage igennem det)
Den metakognitive terapi synes også at have god effekt på OCD.
SSRI præparater (antidepressive midler) er den medicin som har vist sig mest effektiv – hvis man går den vej – og det gør man ikke til børn.
Personligt kombinere jeg den kognitiv terapi med hypnoseterapi, når det gælder voksne.
Når det er børn, bruger jeg programmerne Cool Kids og Chilled, som er kognitiv terapi i ‘børnehøjde’.
Jeg har desuden udviklet konceptet SuperSej Forælder.
SuperSej Forælder er et online tilbud til forældre til børn med angst. SuperSej forælder er velegnet i de tilfælde hvor børnene har modstand på at deltage, og i de tilfælde hvor der ikke er fysiske behandlingsmulighder til stede indenfor en acceptabel afstand.
Næste hold SuperSej Forælder starter onsdag, den 9. september 2020.
Du kan læse mere om SuperSej Forælder her: SuperSej Forælder Efterår 2020
Hvis ens barn har udvist symptomer på OCD over en længere periode, og hvis det begrænser og påvirker barnet tilværelse i en grad så det ligger ud over hvad der ‘rimeligt’, skal man gå til læge og få afklaret, om der er tale om decideret OCD.