I lære som hjælpeløs

Er dit barn i lære som hjælpeløs?

Det er en ret provokerende overskrift – ikke sandt.

‘Tillært hjælpeløs’ blev introduceret af den amerikanske psykolog Martin Seligman i 60’erne.

Seligman lavede forsøg med hunde, hvor han udsatte dem for en ubehagelig lyd, imens de stod bundet.

Dernæst slap han hundene fri, så de kunne løbe væk og undgå den ubehagelige lyd.

Det gjorde de bare ikke.

Hundene var blevet passive og opgivende og forholdt sig hjælpeløse. Passivt appelerede de om hjælp, overbevidste om, at de ikke selv kunne stille noget op.

Tillært hjæpeløshed som begreb i dag

I dag bruger man begrebet tillært hjælpeløshed, om den form for opgivenhed, der er et resultat af en (ofte) velmenende omsorgspersons ‘pylren’.

Jeg har set unge på 13 – 14 år, som står helt passive og lader deres mor hægte tøj og cykelhjem på, for derefter at få besked på, hvor de skal gå hen og hvad de skal gøre “Gå du hen til Karin og sig farvel, og så kan du gå på toilettet før vi går”

Tillært hjælpeløshed ses også hos handicappede eller demente, hvis de aldrig selv får lov at udføre en opgave. Til sidst opgiver de og forholder sig passivt.

For eksempel kan pædagogen i bedste mening tale med sin handicappede klient, som om denne havde normale funktioner.For dernæst i sin adfærd at forhindre klienten i at bruge funktionerne.

“Er du færdig med at spise? Så kom med tallerkenen” hvorefter pædagogen tager tallerkenen, inden klienten når at udføre opfordringen.

Resultatet er, at den handicappede lærer, at han ikke kan udføre forskellige handlinger – han bliver passiviseret, gjort hjælpeløs.

Et andet eksempel er den begyndende demente, der aldrig får lov til selv at huske noget.

“Kan du selv finde bogen frem? Jeg tager den lige.” “Hvor er det nu din datter bor? I New York, ikke?”

På denne måde får den demente ikke mulighed for at træne sin hukommelse og bliver gjort afhængig af plejepersonens hjælp.

Tillært hjælpeløshed er en bestemt slags hjælpeløshed

Tillært hjælpeløshed ses hos børn, unge og voksne, der har oplevet gentagne fiaskoer og ser problemet som personligt, altomfattende og permanent.

Det vil sige:

  • De ser sig selv som problemet (personligt)
  • De ser problemet påvirke alt (altomfattende)
  • De ser problemet som uløseligt (permanent)

Tillært hjælpeløshed forklarer, hvorfor nogle virker apatiske og gør sig helt afhængige af andres hjælp.  De har en overbevisning om, at omstændighederne gør deres egne valg i livet ubetydelige.

I nogle tilfælde kan det endda udløse depression, fordi man lader stå til, i stedet for at skride til handling.

De kan selv – når de får lov

Jeg har fundet et par videoer som jeg syntes er gode.

Den første viser, hvor meget vuggestue/børnehave børn kan selv, når de får lov. De voksne forholder sig passivt, og lader børnene øve sig på at mestre tingene. Den er virkelig sød og tankevækkende.

Den anden video, viser alle de steder, hvor man bør lade barnet ‘tager over’ – og hvorfor. (Den er lidt belærende, men det er nok også meningen)

Jeg ved godt, at de to videoer handler om mindre børn, men jeg syntes de beskriver meget godt, hvorfor man skal undgå ‘overinvolvering’

Overinvolvering stjæler dit barns selvtillid. Du kan læse mere om overinvolvering og hvorfor du skal undgå det, i Forældreguiden.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og få Forældreguiden på forsiden.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.
Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Flere artikler