Manden der ikke turde holde op med at ryge

Kærestepar til rygestop

I dag havde jeg besøg af Steen og hans kæreste. Begge midt i 30’erne og fast besluttet på at holde op med at ryge. Kæresten kunne tydeligvis ikke tåle det, idet stemmen var helt “luftig” og meget hæs.

Som altid når folk kommer “parvis” bruger vi en halv time sammen  til at starte med, dels for at jeg kan gennemgå behandlingen, og dels for at jeg kan få lejlighed til at observere, om lige netop dette par har nogle særlige”issues”; særlige vaner; eller måder at omsgås på, som kan være en hæmsko i forhold til at holde op med at ryge.

Jeg spørger også altid om parret har været røgfri sammen før, og i givet fald, hvorfor de så begyndte at ryge igen.

Efter vores fælles snak, går den ene i venteværelset mens jeg behandler den anden.

Det gik rigtig godt med kærestens behandling, og hun satte sig glad ind i venteværelset for at vente på Steen.

Hvad nu hvis…
Det viste sig hurtigt, at Steen var vældig bekymret. Der gik lidt tid, før det gik op for mig at det ikke var den sædvanlige bekymring om ikke at kunne holde rygestoppet, om at tage på, eller om at blive irritabel.

Der var ganske enkelt en lille del af Steen, der var alvorlig bange for, at rygestoppet ville komme til at koste forholdet! Modstanden eller bekymringen var så stor, at på en skala fra 1 til 100, hvor 100 betyder at man helt sikker og 50 så er man fifty/fifty sikker på at holde op, så svarede Steen “30” da jeg spurgte ham, hvor megethan troede på, at han kunne holde op. DET er ikke noget ret godt udgangspunkt 🙁

Coaching baner vejen for rygestop
Det viste sig, at parret altid sad en lille times tid og sludrede når dekom hjem fra arbejde. Det var vigtigt for deres parforhold følte Steen, og fik sat det lighedstegn at “Rygning=godt parforhold”  Det tog næsten 30 min. intensiv coaching før den overbevisning var ryddet af vejen.

Steen var så sikker på, at hans forhold var i fare hvis de ikke længere røg, og da detvar ultimativt vigtigt for ham at beskytte sit parforhold, kom vi ikke videre før den forhindring var opløst.

Da jeg igen spurgte Steen, hvor sikker han var på at han ville holde op med at ryge, angav han, at han nu var på 75-80 på en skala fra 1 til 100.

Så der var lige lidt mere arbejde at gøre – det tog vi under hypnosen. Godt 1,5 time efter at vi  var gået i gang med Biofeedback behandlingen og hypnosen/terapien, var vi færdige.

På det tidspunkt var Steen 100 % sikker på, at når jeg ringer efter 3 måneder, for at høre hvordan det går, så er han stadig holdt op med at ryge.

Sekundær gevinst ved at blive ved med at ryge
Sagen er, at hvis der er modstand på at holde op med at ryge, så er det fordi der er en sekundær gevinst ved at blive ved, om end den sekundær gevinst sommetider kan være svær at få øje på, – men den er der.

Knus og god week-end

Karin

Flere artikler