Kognitiv adfærdsterapi hjælper når dit barn har ondt i maven
“Tilbagevendende mavesmerter ses hos 10-12 pct. af skolebørn. Hos godt 90 pct. af børnene finder man aldrig en fysisk årsag til at barnet har ondt i maven.
Ny forskning peger på, at kognitiv terapi kan reducere både smerternes intensitet og hyppighed”
Citatet er fra en artiklen bragt i ‘Dagens Medicin’. Citatet referere til en ph.d udarbejdet af Charlotte Rasks i 2008 med titlen:
Funktionelle fysiske symptomer hos 5-7-årige børn…”
Selvom det er nogle år siden at ph.d afhandlingen er lavet, er der ikke meget der har ændret sig.
De børn jeg møder har næsten alle ‘ondt i maven’ i en eller anden grad.
Når de har været igennem et forløb med kognitiv terapi, er mavesmerter ikke længere et problem.
Den slags ondt i maven
Jeg starter altid med konsekvent at bruge betegnelsen ‘den slags ondt i maven’ når talen falder på mavesmerter.
På den måde anerkender jeg, at barnet faktisk har ondt i maven.
Så langt så godt…
Dernæst handler det om at skabe en forståelse for, at der findes forskellig slags ondt i maven, og at de har forskellig årsag.
Og forskellig konsekvens
Forskellig slags ondt i maven:
- Der er den slags ondt i maven, som kommer når man har spist noget man ikke kan tåle, og derfor kaster op.
Den slags ondt i maven kan man ikke gå i skole med.
- Så er der den slags ondt i maven, som kommer af at man har fået en virus eller er blevet smittet med en bakterie.
Den slags ondt i maven kan man ikke gå i skole med.
- Så er der den slags ondt i maven som kommer af, at man bekymrer sig og forventer at noget dårligt vil ske.
Den slags ondt i maven, kan man godt gå i skole med.
Ved at bruge den forklaringsmodel, kan forældre udtrykke forståelse for at barnet faktisk har ondt i maven.
Og samtidig forklare, at det er den slags ondt i maven som forsvinder igen, og som man godt kan gå i skole med.
Vores tanker påvirker vores krop. Hvis vi tænker negative tanker og forventer at noget dårligt vil ske, vil der ofte komme en reaktion i kroppen.
Det kan være hovedpine eller ondt i maven, ondt i halsen, hjertebanken eller indre rysten.
I den kognitive terapi arbejder man med at omstrukturer tankerne, så de bliver mere realistiske og ikke katastrofeprægede.
Hvad skal du som forældre ikke gøre?
Artiklen fortsætter:
»Mange forældre kan i bedste mening komme til at understøtte en uhensigtsmæssig adfærd ved at gå til læge, hver gang barnet har ondt, eller ved at holde barnet hjemme fra skole.”
Men det er jo svært.
Som forældre er man fanget i ønsket om at sikrer sig, at der ikke er en sygdom som bliver overset.
Derfor går man til læge, igen og igen.
Først når det har stået på over en længere periode og barnet er blevet undersøgt på kryds og tværs, tør man lade være at gå til læge.
Og man føler sig som verdens ondeste forældre, når man presser sit barn i skole, mens barnet desperat forsøger at få en til at forstå, at det altså har ondt i maven.
Der skal smedes mens jernet er koldt
Arbejdet med kognitiv terapi og de metoder og modeller man lærer, skal foregå ‘i fredstid’ eller som jeg plejer at sige:
Der skal smedes mens jernet er koldt.
Så det er altså ikke den morgen, hvor alt ramler sammen, at man skal begynde at arbejde med de negative tanker.
Det hele skal lægge på rygraden, sådan at det kan fiskes frem og anvendes når ting bliver svært.
Men man kan starte med, at skelne mellem ‘den slags ondt i maven’ og andre slags ondt i maven.
Du kan læse mere om kognitiv terapi til børn her: Cool Kids – kognitiv terapi i børnehøjde
Du kan læse hele artiklen her: http://dagensmedicin.dk/kognitiv-adfardsterapi-hjalper-mod-borns-mavesmerter/
21. august 2017: Artiklen er ikke længere frit tilgængelig, nu skal man være abonnemt for at læse den fulde artikel.
Online forløbet SuperSej Forælder som jeg har udviklet, bygger netop på kognitiv adfærds terapi. Du kan læse mere om næste hold her: https://www.supersejforaelder.dk/page/167475