Julie og hendes mor kom til rygeafvænning i dag. Julie lidt nervøs, mor rolig og fattet. Jeg spurgte af ren nysgerrighed Julie, hvorfor hun ikke bare var holdt op med at ryge? Jeg tænker lidt, at når man kun er 19 år, og derfor ikke kan have røget så længe, – så må det alt andet lige være lidt lettere, end når man er 50 og har røget siden man var 14.
“Det er nok fordi, jeg er bange for at lide nerderlag” var Julies svar. Og det kan jeg da godt forstå, der er ingen af os, som går rundt og elsker at lide nerderlag. På den anden side, så er det ikke helt sædvanligt, at man tager et potentielt nerderlag så tungt, at det på forhånd afholder een fra overhovedet at prøve.
Når der kommer to eller flere til rygeafvænning på samme tid, bruger vi cirka en halv time sammen, hvor jeg fortæller om behandlingen og hvor jeg får lejlighed til at danne mig et indtryk af hvad den enkelte har brug for, -altså hvad er det, der har forhindret klienten i at blive røgfri. I den halve time har jeg også lejlighed til at undersøge, om der er nogle mønstre som det pågældende par vil have godt af, at vi lige taler om, i forhold til at hold op med at ryge. Derefter venter den ene i venteværelses, mens jeg behandler den anden.
Da det blev Julies tur, nævnte hun igen det her med at være bange for at lide nederlag, denne gang da jeg spurgte til, hvad hun lavede. Julie var gået ud af gymnasiet, og vidste nu ikke rigtigt hvad hun ville.
Jeg spurgte ind til, om hun altid havde haft det sådan (altså, om hun altid blev handlingslammet ved tanken om at lide nederlag) og lidt undrende kom hun frem til, – i en let trance – at det var begyndt første gang, at hun som 15 årig var til eksamen. Lærer og sensor havde i fælleskab sørget for, at det blev en ubehagelig oplevelse for en ung pige, som følte sig rystet og i den grad “ikke forstået”.
Under trance opløste jeg episoden og gengav Julie hendes tro på sig selv. Testede bagefter, om der nu var nogen grund til at være bange for at lide nederlag (i alle sammenhænge) og fik et klart Nej.
Så jeg tænker lidt, at nu ligger vejen åben for Julie, både med hensyn til at blive røgfri og med hensyn til hendes videre færden og glæde mig meget på hendes vegne. Det var en stor fornøjelse at arbejde med Julie 🙂