Jeg har opfundet et nyt ord i dag. Bo var til rygeafvænning, og vi talte om, at han gerne ville være “festryger”.
Efterhånden gik det op for mig, at det “festlige” ved at være festryger, i vore dage består i at stå alene ude i regnen, – mens de andre fester indendørs – og hvor festligt er det lige?
Så vi blev enige om, at begrebet “festryger” er misvisende i disse tider, hvor så mange er holdt op med at ryge. I virkeligheden dækker det ikke længere over “fest” men over trang. Herefter begyndte jeg, for at drille Bo, at kalde det for “Kvartals-ryger” Hmmm, ikke så tit, at man opfinder nye ord, men det dækker meget godt for de rygere jeg møder i klinikken i dag. Stort set alle, kunne godt tænke sig at være festryger – men ved nærmere eftertanke er det bare ikke særligt festligt mere. Og så skal man oven i købet finde sig i, at folk kigger surt på een når man kommer ind igen – heller ikke særligt festligt 😉