Kim er 43 år, og er kommet for at blive røgfri. Han har haft en blodprop i hjertet to gange og fået en stent indopereret, – så nu går den ikke længere.
Jeg spurgte, om han har prøvet at være røgfri før, og jo da, det havde han, – i et halvt år. “Og selv om min søn døde, begyndte jeg ikke igen”
Dybt åndedrag ovenpå den oplysning, og videre til, at han havde været alkoholiker, men ikke havde rørt alkohol i 3 år. Så videre til, hvorfor han ikke kunne holde op med at ryge, når han nu kan så meget andet i sit liv?
“Det er fordi det her er meget sværere!”
Okay, sværere end at holde sig ædru dag for dag for dag, i 3 år; sværere end at komme igennem en søns død, – sværere end at leve sit liv og passe sit job og hvad du nu ellers kan?
“Ja” – det her er meget sværere!
Jeg benytte lejligheden til at fortælle, at jeg har arbjedet med rygeafvænning i 6 år, at jeg har haft over 3.000 rygeafvænningssessioner, – kort sagt, at der ligger en overbevisende og kæmpestor erfaring bag de påstande jeg eventuelt kunne finde på at komme med, – og således prepareret fik han trumfkortet:
“Hvad nu hvis,- at jeg påstod, at det bare er noget du bilder dig ind…?”
Den blev der tygget længe på, – hvad nu hvis…?
Fornærmet nogen havde jeg jo ikke, jeg havde jo ikke påstået noget som helst, – men hvad nu hvis jeg gjorde?
Denne eftermiddag blev der åbnet op for at tvivle på en årelang og selvdestruktiv overbevisning – og jeg tænker lidt, at netop denne overbevisning er roden til, at Kim ikke er blevet røgfri tidliger.
Jeg krydser fingre, og regner med at det går godt når jeg taler med Kim igen på onsdag.
Knus
Karin