14 årig dreng i ‘terapistolen’ – med huen trukket godt ned over øjnene, glider han næsten ud af stolen i sin bestræbelse på at se cool ud. Øjnene flakker, hænderne er urolige, blikket viger. Han er bange. Bange for stort set alting. Bange for at dumme sig i skolen, bange for at spise næsten al mad, bange for at et vulkanudbrud vil udslette jorden, bange for den fulde mand han møder næsten hver dag på vej hjem fra skole, – bange for at dø.
“Hvad er det værste for dig ved at være så bange” – hvad gør det ved dig? Tavshed. Længe. Til sidst et fast og direkt blik og uden tøven kommer svaret, – “Det er, som at ha’ en sommerfugl i hjertet – der bliver mast!
Jeg er helt solgt!
ADHD diagnose
Drengen har på, et i mine øjene lemfældigt grundlag fået en ADHD diagnose og man vil have ham i specialklasse nu. En psykiater har for nogle år siden talt med ham, og på baggrund af een kort samtale udskrevet psykofarmaka. Ingen har interesseret sig for, HVORDAN drengen har det, kun for, at hans adfærd bliver mere og mere tilbagetrukket. Om han har ADHD ved jeg ikke, blot ved jeg, at han lider af katastrofetanker, social angst, og generaliseret angst – og at han rigtig, rigtig gerne vil have hjælp.
Vi lavede en “Gætteleg” Hvornår er den følelse af bangethed kommet ind i dit liv, – hvis du skulle gætte på noget? Han landede på mellem 3 og 5 år, og siger pludselig, – “faktisk præcist da jeg blev 5 år” okay, – hvad skete der, da du blev 5 år? – Jeg skulle i skole – og jeg vidste jo ikke, om jeg kunne finde hjem igen, – og om jeg så nogen sinde ville få min mor at se igen. Jeg kendte jo slet ikke ingen…
Regression og progression
Regression og dernæst progression. Til sidst bad jeg ham om at “forgæves at forsøge at gå tilbage og genopleve de ubehaglige følelser for allersidste gang. Derefter angav han, at han ikke længere var bange for de ting vi havde talt om.
Jeg påstår ikke at alle problemer er løst, – slet ikke, men ifølge hans mor var han engang en frisk og glad dreng, hvilket alle syntes at have fortrængt. Jeg krydser fingre, og håber på at situationen er noget bedre når vi ses igen om 3 uger.
Hilsen
Karin