Når ferien afløses af ‘den slags’ ondt i maven

Når ferien afløses af ondt i maven

Så er ferien ved at være forbi, og skolen starter igen.

For nogle er det godt at komme i skole, for andre vækker det massiv bekymring og ængstelse.

Når vi starter et forløb på klinikken, forbereder jeg altid forældrene på, at de kan forvente et tilbagefald eller en negativ reaktion efter en ferie.

Så er de forberedt, og kan nå at afværge en eventuel krise.

Hvis det sker alligevel, kan det føles som om at man er ‘slået tilbage til start’

Det betyder, at det barn som ellers har sovet selv i sin egen seng, blevet i den om natten, og er gået i skole på helt almindelig vis, er slået tilbage til:

  • Jeg kan ikke falde i søvn
  • Jeg kan ikke sove
  • Jeg vil sove i din seng
  • Lyset skal være tændt
  • Jeg har ondt i maven
  • Jeg har ondt i hovedet
  • Jeg har kvalme

Jeg er for syg til at gå i skole!

Lær at skelne mellem ‘den slags’ ondt i maven, og den anden slags

Jeg får lyst til at sige, at det kan være svært at skelne mellem hvad der er reel sygdom og hvad der er angst.

Men det er ikke helt rigtigt.

Min erfaring er, at forældre – når de først har oplevet en periode uden angst – godt kan mærke, se, eller fornemme forskellen.

Et barn som har angst og derfor ikke vil i skole, opfører sig på en helt anden måde, end et barn der er sløjt.

Altså, symptomerne kan være de samme, men måden barnet reagerer på er helt forskelligt.

Hvis et barn reagere på en eller flere af disse måde, kan det være at du skal overveje om ‘ondt i maven’ skyldes angst/nervøsitet/katastrofetanker:

  • Barnet reagere med stor vrede overfor kravet om at gå i skole.
  • Beskylde forældrene for ikke at tage deres symptomer alvorligt.
  • Siger, at forældrene ikke tror på dem eller ikke stoler på dem.
  • Barnet græder utrøsteligt og er helt opgivende.
  • Problemet skifter hele tiden. Så er det pigegruppen, så er det matematikken, så er det støjniveauet, så er det ‘de store’, eller skolevejen det er galt med.
  • Barnet får hjertebanken, hyperventilere, bliver varm, eller får kvalme, hvorefter alle symptomer aftager nærmest øjeblikkeligt, så snart barnet får lov til at blive hjemme.

De fleste forældre er til gengæld sjældent i tvivl, når de står overfor et barn som er syg.

Appetitløshed, træthed, feber, smerter og så videre.

Hvorfor er det vigtigt at skelne?

“Ondt i maven er ondt i maven – og hvis mit barn har ondt i maven skal det ikke i skole”

Det udsagn er jeg ikke enig i.

Jeg ser alt for mange børn, som på grund af den holdning ikke har været i skole i månedsvis, og så står vi pludselig over for et helt andet problem.

Hvis man tillader et barn med ‘den slags’ ondt i maven at blive hjemme, så tillader man undgåelse.

Så snyder man barnet for at opleve, at det faktisk er i stand til at klare situationen.

Men, men, men… man kan jo ikke ‘bare’ sende et angst barn afsted i skole.

Nej, det kan man ikke.

Man skal gøre noget andet først – bare ikke den morgen hvor det hele bimler og bamler.

Mit råd til forældrene er, at hvis de har mistanke om, at det er ‘den slags’ ondt i maven, så skal de søge hjælp.

Enten læse om det, eller søg en behandler som arbejder med Kognitiv Adfærdsterapi til børn.

Jeg kan anbefale bogen

Hjælp dit ængstelige barn
– Trin for trin guide til forældre.
Dansk Psykologisk Forlag.

Hvis du er i tvivl om, om dit barn har angst, kan du læse mere her, og tage en test:

Læs mere her og se testen

Hvis du vil have en gratis introduktionssamtale om Cool Kids – Kognitiv Adfærdsterapi til børn, kan du bestille en tid her:

Book din gratis introduktionssamtale her

Hvis du tænker at andre kan have nytte af indlægget her, så er du velkommen til at dele på de sociale medier.

Flere artikler