Jeg skal på job – mit barn vil ikke i skole. Krydspres, og hvorfor det er så svært.

Hvad er krydspres og hvorfor det er så svært.

Mange forældre føler at de er taget som gidsel i de situationer, hvor der opstår krydspres.

Krydspres er for eksempel, at du skal på job, og dit barn vil ikke i børnehave eller skole.

Vi er alle gode til at udholde pres, men når der opstår krydspres mellem for eksempel job og børn, hvor vi gerne vil tilgodese både barnet og jobbet, så står vi en situation som ikke kan blive en win-win. Og det skaber frustration.

For at komme videre, er der forskellige strategier/løsninger man kan benytte. Hvis een strategi ikke virker, gå man naturligt videre til den næste. Hvis den heller ikke virker, ændrer man strategi igen mens frustrationen stiger, og tiden går.

Strategier forældre typisk griber til kan være:

  • At berolige barnet kontinuerligt: ‘Der sker ikke noget’, ‘Det skal nok gå’
  • At fortælle barnet præcist, hvordan det skal takle situationen.
  • Tillade, at barnet til sidst undgår situationen.
  • Undgår i det hele taget, at udsætte barnet for begivenheder som barnet frygter.
  • Beder barnet om, selv at finde ud af hvordan det skal overvinde angsten.
  • Ignorere barnets angst.
  • Blive vred eller irriteret på barnet.

Når man som forældre anvender en eller flere af disse strategier, er det fordi man tror at det vil hjælpe.

Mange af de strategier jeg har listet, virker ved første øjekast rationelle nok. Og sandsynligvis behandler man sit barn, på samme måde som man selv er blevet behandlet på som barn.

Undgå at fodre angsten

I bakspejlet må man konstatere, at ingen af de nævnte strategier virker. Og nogen af strategierne har den konsekvens, at man uden at ville det, kommer til at fodre angsten.

Beroligelse preller ofte af som vand på en gås. Barnet føler sig ikke beroliget, og vil ofte skrue op for ønsket om beroligelse, ved at blive ved med at spørge: ‘Er du sikker på, at der ikke sker noget’ og ‘Hvad nu hvis….?’

At fortælle barnet præcist hvad det skal gøre virker heller ikke. Barnet udbygger ikke sine egne kompetencer i situationen og bliver heller ikke øvet i selvstændig at vurdere sagen. Ydermere er det sådan, at det som virker for mig, virker ikke nødvendigvis for andre.

At tillade barnet at trække sig tilbage og undgå en frygtet situation er faktisk det værste du kan gøre. Det får den konsekvens, at du forstærker en allerede indlært overbevisning, om at ‘Jeg kan slet ikke klare det’. Du snyder med andre ord dit barn for at opleve at det faktisk godt kan klare, for eksempel, at blive passet af andre.

Hvis du tilrettelægger jeres hverdag på en måde, så barnet automatisk undgår alt hvad det frygter, så fordrer du angsten ved at barnet aldrig får nye (positive) oplevelser med det som skaber angst. Der er med andre ord ikke skabt mulighed for, at en ‘mod indlæring’ kan ske.

At bede barnet selv at finde ud af hvordan det overvinder angsten giver ingen mening. Du efterlader dit barn hjælpeløst i situationen, og det giver ikke grobund for ny indlæring.

At ignorere angsten og så håbe på at den går væk af sig selv er heller ikke nogen god ide. Før i tiden mente man, at barnet villle vokse sig fra angsten. I dag ved man, at angste børn (som regel) bliver angste voksne.

Vrede eller irritation forløser ikke angsten, og løser derved intet.

Giv dit barn andre oplevelser

Det som virker, at at give dit barn nogle oplevelser, som modbeviser antagelsen ‘jeg kan ikke klare det’.

Den bedste forudsætning for, at man kan give sit barn nogle andre oplevelser er, at man har hjulpet barnet til at forstår, at det er tankerne som skaber angsten.

Irrationel angst opstår ved tankefejl

Overdreven eller irrationel angst bygger på begrebet tankefejl.

Tankefejl består af tre elementer.

  • En negativ forventning om, at det går galt
  • En forventning om, at konsekvenserne bliver uoverskuelige og måske fatale
  • En ringe forventning til, at jeg kan håndtere de konsekvenser

Forud for at give dit barn nogle andre oplevelser, er det hensigtsmæssigt at imødegå de tankefejl, som ligger til grund for angsten.

Tankefejl imødegås eller opløses, ved at gøre dem konkrete og så vurdere dem sagligt. Er det sandsynligt, at mor vil blive bortført på vej hjem fra mødet?

I Cool Kids programmet, opløser man tankefejl ved at lære børnene Detektiv-tænkning.

Den bedste strategi

Den bedste strategi for at hjælpe dit barn ud af angsten, er at give dit barn mulighed for, at have nogle oplevelser som modbeviser at situationen er farlig.

Før det er rimeligt, at lade dit barn gøre sig nye erfaringer, må angsten være bragt ned på et håndterbart niveau. Man kan bringe angsten ned, ved at imødegå og opløse tankefejl.

Flere artikler