Emetofobi – hvor slemt kan det være…?
Jeg har i de seneste år fået mere og mere ‘respekt’ i forhold til emetofobi. Emetofobi er betegnelsen for en fobisk angst for at kaste op.
Da jeg havde de første klienter med emetofobi tænkte jeg, hvis jeg skal være helt ærlig:
‘Nåhr ja, hvor slemt kan det være’
Svaret er at det kan være meget slemt!
Forbi for at kaste op har vidtrækkende konsekvenser for den som som bliver ramt af den.
Jeg har mødt klienter hvis liv bliver styret af angsten for at kaste op. 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
Det er en helt række forskellige livsområder der rammes, hvilket man måske ikke lige tænker over.
Bange for at blive syg
Mennesker med emetofobi er bange for at blive syge.
Det har den konsekvens, at sygdom i børnehaven eller i familien bliver et virkelig alvorligt problem. For tænk hvis det smitter – og jeg så skal kaste op.
Hvis der er sygdom hos børn eller ægtefælle, forstærkes angsten.
Enkelte er så hårdt ramt, at de næsten ikke kan passe eller tage vare på et sygt familiemedlem.
Det bliver hurtigt et problem at færdes på offentlige steder.
Man kan blive smitte med sygdom, i supermarkeder, i offentlig transport, ved at deltage i større begivenheder, koncerter og sports arrangementer, ved at deltage i forældremøder – listen er uendelig.
Bange for at blive transportsyg / at få kvalme
Hvis man før har oplevet at blive køresyg og få kvalme, kan alle former for transport blive nærmest uoverskuelig. Den ramte vil ofte værge sig ved at køre i bus, sejle, flyve eller hvor der nu har været problemer tidligere.
Bange for at spise
En emetofobi betyder for de fleste, at de bliver virkelig omhyggelige med hvad de spiser. Tænk, hvis man kommer til at spise noget der er dårligt og derfor skal op igen. Det kan betyde, at al mad kontrolleres omhyggeligt. Frugt skylles om og om igen. En buffet kan være et mareridt – tænk, hvis noget af maden er dårlig.
Udlandsrejser kan blive en træls affære, hvis man rejser steder hvor fødevarehygiejnen ikke er den samme som i danmark. For udenforstående kan det begynde at ligne en spiseforstyrrelse – hvis man ikke ved, at det er angsten for at blive dårlig som ligger bag.
Fysisk kontakt til andre
Jeg har talt med mennesker med emetofobi, som helt er holdt op med at have nærkontakt til andre. Det betyder at børn og andre familiemedlemmer ikke får kys og kram til fødselsdage, at der ikke bliver givet hånd, at små børn i familien ikke bliver taget op – og mange andre forhindringer – for tænkt, hvis nogen af dem er syge og smitter.
Hvordan behandler man emetofobi?
Man behandler emetofobi på samme måde som andre fobier, altså med Kognitiv Adfærds terapi, om end jeg oplever at der sommetider skal lidt flere sessioner til.
De voksne som kommer til mig, ved godt at det er irrationelt at være bange for at kaste op – men det ændrer jo ikke på frygten.
Børnene ved ikke at det er irrationelt. Her handler det om først og fremmest at så tvivl om overbevisningen:
Hvis jeg kommer til at kaste op, risikere jeg at dø af det.
Kognitiv Adfærds terapi er altså en udemærket mulighed her, blot er det lidt svært at eksponere sig selv for at kaste op.
Det betyder ikke at kognitiv Adfærds terapi er udelukket, det betyder bare, at det skal gribes lidt anderledes an.
Den sidste mulighed er Metakognitiv terapi.
SuperSej Forælder Mentorforløbet, har jeg mulighed for at bruge Kognitiv Adfærds terapi, Metakonitiv terapi (som også er virkelig effektivt) eller at bruge Hypnose – hvis det er det vi aftaler.
Se her, hvordan du kommer igang med at hjælpe dit barn – og dig selv – med Mentorforløbet: