Man skal gøre noget…
Angst koster hvert år samfundet 8,6 milliarder kroner fordi ‘angst stjæler arbejdsliv’. Mere end 135.000 mennesker har en angstdiagnose. Hertil kommer alle de mange tusinder som har angst, men ikke har fået en officiel diagnose. Man regner med at det drejer sig om mindst 250.000 danskere.
Rapporten fra Sundhedsstyrelsen som kom i september 2015, kortlægger de sygdomme danskerne lider af og konsekvenserne for samfundet. I det år der er gået, kan jeg ikke se at der er sat ret mange nye initiativer ind.
Og der er god grund til at blive bekymret. Angste børn bliver til angste voksne – hvis man vel at mærke ikke gør noget.
Hvis barnet har angst, og symptomerne står på i mere end 3 måneder, så kan der være en risko for at det bliver kronisk.
Tegn på angst kan blandet andet være:
- barnet har svært ved at sove alene/ude/hos den anden forældre
- barnet har svært ved at falde i søvn
- barnet vågner ofte i løbet af natten, for at sikre sig at forældrene er i nærheden
- barnet hele tiden søger beroligelse
- barnet bekymrer sig om alt
- barnet ofte har ondt i maven / hovedpine
- barnet har det svært med andre børn og voksne
- barnet ikke kan være alene
- barnet vægrer sig ved at gå i skole
- barnet lider af tvangstanker / tvangshandlinger
- barnet er træt, trist og energiforladt
- barnet dirre/ryster, hyperventilere og hjertet banker hurtigt.
Hvis du kan sætte ✓ ved to eller flere udsagn, er det sandsynligt at dit barn kan have en angstlidelse.
Hvilken hjælp kan man få?
Og hvad kan man så gøre? Min erfaring fra de forældre jeg møder er, at der er ikke meget hjælp at hente. Man ved, at kognitiv terapi er lige så effektivt som medicin – men – der er bare ikke nogen steder at henvise forældrene til.
I 65 ud af landet kommuner, har man stadig ingen tilbud til børn med angst. I mange private sundhedsforsikringer, kan man først få hjælp når barnet er fyldt 18 år.
Hvorfor er det sådan i Danmark?
Det er svært at sige, præcist hvorfor vi har så ringe tilbud om hjælp til børn med angst. En forklaring kan være, at vi i mange år simpelthen har underdiagnosticeret angst hos børn. I de lande vi normalt sammeligner os med, får mellem 27 og 45 % af de børn, som bliver udredet i børne- og ungepsykiatrien en angstdiagnose. Herhjemme er det kun mellem 5,7 %. Undersøgelsen er lavet af Københavns Universitet, og selvom tallene stammer tilbage fra 2007, så er det ikke noget der tyder på, at situationen er blevet bedre.
Særligt sensitiv
En anden forklaring kan være, at begrebet ‘Særligt sensitiv’ har vundet stor udbredelse i danmark.
Man kan forestille sig, at fordi forældrene hælder til den teori at deres barn er ‘Særligt sensitivt’ så får barnet ikke stillet den korrekte diagnose – og derfor får derfor heller ikke den rigtige hjælp. Skræmmende ikke sandt?
Kognitiv terapi – Cool Kids
Hvad kan man så gøre? Man kan finde en privat Cool Kids behandler, altså en person som er uddannet i kognitiv terapi. Find gerne et par stykker i jeres område, og lad jeres barn selv vælge, ud fra billeder. Det er kæmpe vigtigt, at barnet har kemi med den valgte behandler.
Det er min erfaring, at hvis ikke barnet føler sig godt tilpas hos den valgte fagperson, så er spillet tabt. Og sådan er det jo også med voksne, – der er ingen som får et godt resultat med en person som de ikke klinger med. Det kan ikke sammenlignes med at få fixet et brækket ben eller lavet en røntgenundersøgelse.
Er der garanti for at kognitiv terapi virker?
Næe, nogen garanti er der aldrig. Men man ved fra evidensbaseret undersøgelser, at 80 % af de børn som gennemføre et Cool Kids forløb, bliver varigt fri for angst. De resterende 20 % opnår en markant forbedring.
De har resultater kan du som forældre godt forvente. Det kræver dog, at I arbejder med programmet mellem hver session. Det er på samme måde som med Vægtvogterne; du taber dig ikke, bare fordi du kommer til vejning en gang om ugen. Der skal gøres en indsats.