5 myter om børn og angst

Der er mange myter om børn og angst.

Myter, som kan betyde, at børn ikke får den hjælp de har brug for.

Nogle af de myter jeg oftest støder på er:

Myte # 1

De vokser fra det

DET er en myte. Man ved, at angste børn bliver angste voksne.

Eller som Barbara Hoff Esbjørn og Mikael Thastum, begge eksperter i børns angst, siger i en artikel:

Alvorlige konsekvenser

Det er forholdsvist nemt at behandle angst hos børn.

Derfor bør samfundet gribe ind og tage hånd om børnene i langt højere grad end i dag, mener både Barbara Hoff Esbjørn og Mikael Thastum.

De advarer mod, at det kan have negative konsekvenser at lade stå til.

– Vi ved, at halvdelen af alle voksne med angstlidelser startede med deres angstlidelse allerede i barnealderen, og at ubehandlet angst i mange tilfælde bliver mere kronisk.

Det kan udvikle sig til depression, mere angst eller misbrug, siger Mikael Thastum.”

 

Myte # 2

Jeg er selv ængstelig, så derfor er mit barn det også.
(Underforstået, at det er der ikke noget at gøre ved)

Det er en myte.

Der ER noget at gøre ved det.

I de familier jeg møder, er der ofte en af forældrene, som kender til angst og katastrofetanker.

Under forløbet, hvor forældrene deltager og har hjemmeopgaver, oplever jeg at den pågældende forældre ændrer sine tanke-strategier, så de bliver mindre angste og mere støttende.

Så selvom du eventuelt selv er ængstelig, så betyder det ikke, at du ikke kan lære dit barn en anden adfærd, og en mere støttende måde at tænke på.

 

Myte # 3

Barnet er bare trodsigt / vil bestemme / er forkælet.

Det er en myte

Angst har ikke noget med at være trodsig, dominerende, forkælet at gøre.

Angste børn vil gøre og sige hvad som helst, for at undgå de situationer som de frygter.

Derved kan de komme til at virke som om de ‘bare’ vil have deres vilje. De fleste børn jeg møder er velopdragne, og perfektionistisk børn.

Når de bliver stillet i situationer, hvor de frygter at få et angstanfald, kan de reagere med stærk vrede eller trods.

Men årsagen er frygten for angsten, og ikke fordi de er forkælede tyraner.

 

Myte # 4

Det er fordi forældrene er for svage

Det er en myte

Et barn udvikler ikke angst, fordi forældrene er hverken ‘for svage’ eller ‘for dominerende’ eller noget som helst andet.

Jeg møder familier med for eksempel 3 eller 4 børn, hvor kun et af børnene har udfordringer med angst. Angst kan opstå på mange forskellige måder.

 

De ting jeg typisk hører har udløst angsten er:

  • Skilsmisse
  • Sygdom og dødsfald i familien
  • Flytning
  • Skole/klasse skift
  • Tab af nær ven (for eksempel hvis vennen er flyttet langt væk)
  • Mobning
  • Ulykker som børnene har overværet / været udsat for

 

Myte # 5

Det er en naturligt del af barndommen at være angst.

Det er en myte

Vi er alle født med angst. Angst er en overlevelsesmekanisme. Hvis vi ikke havde angst, ville vi være i livsfare.

Så angst er en naturlig del af livet for os alle. Og børn er generelt mere ængstelige end voksne.

Men, når angsten bliver så stærk, at den begrænser almindelig livsudfoldelse, så er det ikke længere ‘en naturlig del’

Angst som medfører at barnet har stærke fysiske symptomer; trækker sig for aktiviteter; har svært ved at falde i søvn; svært ved at være væk fra mor og far,  og svært ved at omgås andre børn, er ikke ‘en naturlig del’.

Hvis angst fylder så meget at det begrænser livet på en måde, så det hæmmer barnets naturlige udvikling, så er angstniveauet for højt, og ikke længere ‘en naturlig del’

 

Du kan læse mere om børn og angst her: https://karinnilsson.dk/boern-unge/cool-kids/

 

 

 

Flere artikler