I disse tider får jeg næsten eet nyt barn om ugen med angst/ængstelighed. Det passer meget godt med de undersøgelser der viser, at cirka hvert 10. danske barn lider af angst.
Typisk kan det betyde, at barnet har svært ved at falde i søvn, svært ved at sove alene, svært ved at være væk fra forældrene, er ængstelig og bekymret, og at det derfor også trives dårligere i skolen, end børn der ikke lider af angst. For et barn som skal bruge alle sine ressourcer på at holde ud at være i skole, kan det være op ad bakke også at skulle forholde sig til det faglige i timerne.
De forældre jeg møder, fortæller ofte om frustrationer, magtesløshed, og sommetider vrede, fordi barnet til stadighed søger beroligelse, er uselvstændig, opmærksomhedssøgende, og ‘krævende’.
Ofte påvirker barnets angst hele familiens situation, og det kan have konsekvenser, i forhold til at forældrenes job kan komme i farezonen, på grund af for meget fravær, relateret til, at deres barn / har hovedpine / mavepine / er ked af det / ikke har sovet / og derfor ikke kommer i skole.
Som regel tror børn og forældre at: Jeg er den eneste som har det sådan. Det er så langt fra tilfældet, hvilket du også kan læse mere om her på siderne
Hvad skal man så gøre for at hjælpe sit barn? Først og fremmest skal man begynde at lægge mærke til den ‘præmis’ som ligger bag den adfærd man har overfor sit barn. Hvis man nu bliver hos sit barn til barnet er faldet i søvn, eller lover at kigge ind til det om natten; lader lyset stå tændt, og så videre, så har man accepteret den bagvedliggende præmis om at: Det er nok farligt at sove. Hvis man accepterer at barnet ringer hvert 5. minut, så har man accepteret den bagvedliggende præmis: “Du kan nok ikke klar dig/ klare ting, uden mig i røret” Dette er bare eksempler, men tænk over hvilken præmis du accepterer via den måde du handler.
Cool Kids og Chiled er et behandlingsforløb i kursusform, for børn fra 6 til 12 år, og for unge mellem 13 og 18 år.
Læs mere om kurserne her på siden.
🙂 Karin