Skilsmissen gav Amalie angst og problemer i hverdagen
Amalie på 11 år har været i skole i dag, og har sovet i sin egen seng. Sådan har det ikke altid været.
Da jeg mødte Amalie tilbage i 2013, gik det virkeligt skidt. Amalies forældre blev skilt, da Amalie var 6 år, og indtil da havde der ikke været problemer med Amalie.
Efter skilsmissen fik Amalie svært ved at falde i søvn og ved at sove alene. I starten betød det ikke så meget. Amalie blev puttet på sofaen i stuen, og båret ind i mors seng når hun sov.
Efterhånden som Amalie blev ældre blev problemerne større.
Aftenrutinerne blev længere og længere, nye og lange godnat-ritualer kom til i rask tempo.
Amalie ville gøre alt for at udsætte adskillelsen. Til sidst sov mor ved siden af Amalie og måtte love, at hun ikke faldt i søvn, før Amalie var faldet i søvn.
Snart begyndte der at være problemer, når Amalie skulle skilles fra sin mor.
Morgenerne blev en kamp om at få Amalie i skole. Den ene dag var det de andre piger, det var galt med. Næste dag var det lærerne. Dagen efter tøjet. Så var det cyklen, der var forkert. Ugen efter var det drengene i klassen, det var galt med – listen havde ingen ende.
Hver gang et problem var løst – opstod der et andet problem – en ny årsag til, at Amalie ikke kunne gå i skole.
Konflikterne omkring sovetider, måltider, og aflevering/adskillelse voksede.
Til sidst truede det hele familiens trivsel. Amalie begyndte at få fysiske symptomer som rysten, hjertebanken, begyndte at hyperventilere og blev mere og mere aggressiv, når hun blev presset til at gøre noget, som gav hende angst.
Da jeg mødte Amalie, havde hun ikke været i skole i næsten 2 måneder. Familien havde søgt hjælp hos skolen, PPR, egen læge og hos kommunen, uden at det løste Amalies angst.
