I går afsluttede jeg Ludmilla på 13 år.
Altså afsluttede på den gode måde.
Og hvis du lige nu sidder og tænker – Ludmilla, hende kender jeg så kan jeg sige med det samme, at det er ikke den Ludmilla jeg afsluttede 😉
Sådan vsr det før
Da Ludmilla startede hos mig for 3 måneder siden havde hun en lang liste, med ting som fyldte hende med angst.
Det betød for Ludmilla, at når hun blev stillet overfor et krav om at gøre de ting, så gik hendes krop fuldstændig amok. Hun begyndte at ‘ryste indeni’ hendes hjerte hamrede derudaf alt imens hun fik kvalme og blev svimmel. Ludmilla fortalte, at det kunne være så slemt at hun nærmest blev bange for at hun ville dø af det.
På det tidspunkt sov hun på en skumgummimadras ved siden af sine forældres seng. Hver nat vækkede hun dem flere gange, enten fordi hun skulle på toilettet, eller blot for at sikre sig, at de stadig var der.
Ludmilla takkede nej til fødselsdage hos pigerne i klassen, lejrture, arrangementer i svømmehallen og på MacDonalds. Hun nægtede også at sove hos mormor og morfar, som hun ellers elskede højt.
I det hele taget havde Ludmilla taget nej-hatten på.
Oven i det var hun som regel sur og tvær, manglede energi og var i konstant konflikt med sin lillebror Morten.
Ludmillas forældre var ved at være desperate. De var udmattede af mangel på søvn. De mange konfliker mellem Ludmilla og Morten sled på dem. Desuden var begge forældre nervøse for deres job fordi Ludmillas angst ofte betød, at de måtte forsømme arbejdet for at hente hende eller blive hjemme hos hende, når hun havde det dårligt.
Nu 3 måneder senere er det svært at se, at det er den samme pige.
Ludmilla sover på sit eget værelse og elsker at hygge sig om før sengtid med at ligge og læse. Hun har været til sleep-over hos Sofia fra klassen, har været i svømmehallen og sovet hos mormor og morfar. Ludmilla er ikke længere bange for mørke.
Derfor skal du undgå undgåelse
Hver gang jeg afslutter et forløb med en familie som Ludmilla og hendes forældre sidder jeg og reflektere over, hvilke teknikke og øvelser som gjorde forskellen for lige netop denne familie.
I Ludmilla tilfælde var jeg ikke i tvivl.
Ludmilla har opnået alt dette, fordi hendes forældre tidligt fik lært, at vejen frem for Ludmilla er at undgå undgåelse.
At forebygge undgåelse er centralt i kognitiv adfærdsterapi. Det handler kort sagt om eksponering. Eksponering betyder, at udsætte sig selv for det man er bange for, og derfor prøver at undgå.
Når man som forældre har lært principperne bag eksponering, og øvet sig på planlægning og udførelse, så går det som regel hurtigt fremad.
Ludmilla lærte at sove selv, at sove ude, at være i mørke, at gå i svømmehal og meget mere, alt sammen ved at øve det i små skridt.
I øvrigt afsluttede Ludmilla vores forløb i går med henkastet at annoncere, at hun nok skulle til discofest med overnatning på fredag med Sofia. Mor og far så lidt forskrækkede ud.
Jeg tænker at de nok skal have lidt tid til at vende sig til nye tider 🙂
Hvis du vil vide mere om Cool Kids forløb, så kan du booke en gratis introduktionssamtale her:
Ja tak, lad mig booke en introduktionssamtale
PS
Kender du nogen, som har brug for at viden om, hvordan man overvinder angst?
Så del gerne opslaget på facebook.